Britiske hotel- og restaurantkæder lover 100.000 jobs til unge uden arbejde
Whitbread, Marriott og McDonald's er blandt 16 arbejdsgivere, der med den britiske regering har sat sig et mål om 100.000 betalte jobs til unge uden uddannelse eller job. HORESTA siger samtidig, at Danmark mangler kokke og tjenere.
Ét hundrede tusind betalte jobs til unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Det er målet i en aftale, som den britiske arbejds- og pensionsminister og brancheorganisationen UKHospitality offentliggjorde 15. oktober. Aftalen kan blive et mønster, når danske arbejdsgivere taler om at skaffe unge.
Hvad aftalen går ud på
De unge hedder NEET på britisk: ikke i uddannelse, beskæftigelse eller træning. Aftalen gælder 18 til 24-årige. Ifølge regeringens pressemeddelelse forpligter virksomhederne sig til 100.000 betalte jobs over tre år, og de skal give arbejdserfaring og oplæring.
Blandt de første deltagere er Whitbread, McDonald’s, Nando’s, Marriott, Compass, Burger King, Parkdean Resorts, Haven, Fuller’s, Merlin Entertainments, Stonegate, Mitchells and Butler, Wagamama, Sodexo, WSH og De Vere. UKHospitality kalder det et første skridt og skriver, at flere medlemmer kan komme med. Organisationen er en arbejdsgiverpart, og tallet er et mål, ikke en ansættelse.
De to afsendere bruger ikke samme frist. Regeringen skriver tre år, mens UKHospitality skriver, at målet skal nås ved udgangen af parlamentsperioden. Regnestykket er cirka 33.000 jobs om året eller knap 2.800 om måneden for alle virksomhederne tilsammen.
Aftalen følger en tilsvarende på 100.000 jobs i detailhandelen, som regeringen annoncerede måneden før. Den udvider desuden adgangen til Hospitality Skills Passport, en ordning til at dokumentere færdigheder, som UKHospitality fremhæver.
I Danmark er billedet omvendt: for få unge, ikke for mange uden job. Pia Svane fra HORESTA sagde 18. oktober til TV 2 Nord, at branchen mangler kokke og tjenere i hele landet, og at alt for få unge tager en erhvervsuddannelse. HORESTA vil fortælle bedre om karrieremuligheder, blandt andet i folkeskolen og gennem erhvervspraktik. (Opvaskeren er stadig den stilling, få nævner i en karrierefortælling.)
Britiske og danske virksomheder står altså med samme opgave fra hver sin side. Briterne har unge uden vej ind, danskerne har pladser, der ikke bliver fyldt. Ingen af aftalerne er et fælles regnskab endnu: der findes ingen opgørelse over, hvor mange af de britiske jobs der bliver varige, eller hvad HORESTAs indsats har givet i elevtal.
Næste budget kan indeholde et spørgsmål til egen vagtplan: hvor mange pladser kunne en 18-årig uden uddannelse fylde med oplæring, og hvem skal give den?
