Regeringen vil lægge 200 kroner på hver krydstogtgæst fra 2028
Finanslovsforslaget for 2027 indfører fra 2028 en afgift på 200 kroner pr. krydstogtgæst i danske havne og skal give 300 millioner kroner. Havne, destinationer og erhvervsorganisationer advarer om, at skibene sejler uden om.
Et krydstogtskib med 3.000 passagerer ville med regeringens forslag udløse en afgift på 600.000 kroner ved hvert anløb fra 2028. Havnene, destinationerne og to store erhvervsorganisationer har brugt de seneste tolv dage på at sige, at det ikke går.
Hvad forslaget siger
Regeringen, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre, fremlagde fredag 9. oktober sit første forslag til en finanslov. Ifølge Ritzaus faktaoversigt i Berlingske indføres der fra 2028 en passagerafgift på 200 kroner pr. krydstogtgæst i danske havne. Forslaget er ikke vedtaget, for regeringen skal først forhandle finansloven hjem med andre partier.
DR skriver, at regeringen forventer 300 millioner kroner i statskassen. Formålet er, at krydstogtturismen i højere grad betaler for støj, trængsel og forurening fra skibene. Det beløb er regeringens skøn, og redaktionen har ikke set den bagved liggende beregning.
Kritikken fra havnene
Aarhus Havn kalder forslaget en dårlig idé. Kommunikationschef Daniel Møller Jensen siger til DR, at skibene i stigende grad sejler til Aarhus, og at afgiften gør det dyrere at vælge byen. VisitAarhus’ direktør, Pia Lange Christensen, peger på, at havnen som den første i Danmark har investeret i landstrøm, så skibene kan slukke motorerne ved kajen. Hun frygter, at rederierne vælger Aarhus og Danmark fra.
DR oplyser, at Dansk Erhverv og Dansk Industri også har kritiseret forslaget. Alle fire er parter, der taler for deres havne, medlemmer eller destinationer. Aarhus venter i 2026 over 250.000 krydstogtgæster ifølge DR.
Også handlende bekymrer sig. TV 2 Nord beskriver forslaget som 200 kroner pr. person, hver gang et skib anløber, og citerer en butiksejer i Skagen, der frygter at miste kunder. Medierne nævner et gennemsnitligt forbrug på 600 kroner pr. gæst i havnebyerne. Afgiften svarer altså til en tredjedel af, hvad gæsten bruger i land.
Det står med småt
Forslagets ordlyd har redaktionen ikke læst. Det betyder, at spørgsmålet om, hvorvidt afgiften gælder pr. anløb eller pr. rejse, hviler på TV 2 Nords beskrivelse. På en rute med tre danske havne bliver det i så fald tre betalinger.
| Forudsætning | Beløb ved 200 kr. pr. gæst |
|---|---|
| Ét skib med 3.000 passagerer, ét anløb | 600.000 kr. |
| 250.000 gæster i Aarhus (DR, 2026) | 50 mio. kr. |
| Regeringens forventede provenu (DR) | 300 mio. kr. |
Tabellen er Gæstearbejdes egen regning på de oplyste tal. Provenuet på 300 millioner svarer til 1,5 millioner betalende gæster, hvis ingen udebliver og tallet er før tilbageløb. Det er netop forudsætningen, kritikerne anfægter.
Fire dage efter fremlæggelsen roste HORESTA ifølge et presseklip fra 13. oktober regeringens beslutning om at opgive en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Samtidig advarede organisationen mod krydstogtafgiften.
Hvad det betyder
For en havn handler regnestykket om, hvem der betaler: rederiet, der kan flytte ruten, eller gæsten, der får en dyrere billet. For en restaurant eller butik i havnebyen handler det om, om skibene kommer i 2028 og 2029 i samme antal. Ingen af delene kan kilderne svare på endnu.
Hold øje med de politiske forhandlinger om finansloven, hvor afgiften kan ændres eller falde. Kommer den med, er næste spørgsmål, om rederierne offentliggør deres ruter for 2028 med færre danske havne.
