Vismænd: Airbnb i København har ikke mindsket udbuddet af boliger

I 2012 var der omkring 1.000 københavnske boliger, der blev lejet ud på Airbnb i løbet af et år. I 2025 var tallet 13.000. Alligevel skriver vismændene i deres nye rapport, at der ikke er klare tegn på, at udlejningen har taget boliger ud af det almindelige marked.

Det Økonomiske Råds formandskab offentliggjorde rapporten Dansk Økonomi, efterår 2026 20. oktober. Afsnittet om Airbnb ligger i kapitel II om konjunkturerne og er tænkt som et bidrag til forklaringen på de høje boligpriser i København. HORESTA bragte 27. oktober et presseklip fra Turistmonitor under overskriften, at Airbnb presser boligpriserne. Rapportens egen konklusion er mere afmålt.

13.000 boliger, men kun 1 procent af dagene

Vismændene bygger på data fra AirROI om Airbnb-reservationer i København fra 2012 til 2025. De 13.000 boliger svarer til lidt under 5 procent af byens ejer-, leje- og andelsboliger. Til gengæld var de reserveret i alt 1,3 mio. dage, og det er cirka 1 procent af de dage, boligmassen rummer.

I andre storbyer er niveauet lavere. Rapporten sammenligner med tal fra AirROI for de seneste 12 måneder, hentet 25. september 2026, og København ligger på knap 11.000 boliger. Tallene er ikke direkte sammenlignelige med de 13.000, fordi dataperioden og definitionen af en aktiv bolig er en anden.

Graf: Gæstearbejde. Data fra Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi efterår 2026 (AirROI), seneste 12 måneder til september 2026.

Vismændene peger på lovgivningen som en mulig forklaring. I Amsterdam og en række andre storbyer kræver det en licens at leje sin bolig ud på Airbnb. Det gør det ikke i Danmark. Her må en helårsbolig som udgangspunkt udlejes op til 70 dage om året, hvis lejeindtægten indberettes automatisk, og 30 dage uden automatisk indberetning.

Det står med småt

Rapporten undersøger to veje, hvor Airbnb kan have skubbet priserne op. Den første er et mindre udbud, hvis boliger er blevet til skyggehoteller. Her finder vismændene ikke belæg. Færre boliger er reserveret mere end halvdelen af årets dage i 2024 og 2025 end i 2022 og 2023. Værterne udlejer heller ikke flere boliger hver. Den gennemsnitlige dagspris steg fra omkring 900 kr. før 2022 til cirka 1.400 kr. i 2025, men indtægten pr. udlejningsenhed fulgte ikke med.

Den anden vej er efterspørgslen. Antallet af boliger, der er udlejet under 70 dage, er steget i 2024 og 2025, og flere værter udlejer kun én bolig. For boliger, der var reserveret 1 til 70 dage, var den gennemsnitlige indtægt knap 40.000 kr. i 2025. Vismændenes konvolutberegning er, at en sådan indtægt kan servicere et ekstra lån på cirka 800.000 kr. ved 5 procents rente, hvis lånereglerne tillader det.

Det er altså en mulig effekt, ikke en målt. Rapporten skriver selv, at analyserne ikke kan belyse Airbnbs betydning for hotelmarkedet eller bybilledet.

Registrering er på bordet

Rapporten minder om, at regeringsgrundlaget vil skærpe lovgivningen over for boliger, der bruges som uregulerede hoteller. 30. oktober foreslog Dansk Erhverv og virksomheden Landfolk i et debatindlæg i Standby, at Danmark bruger EU’s forordning om korttidsudlejning som ramme. De vil have en digital ordning med ét registreringsnummer pr. bolig, som platformene skal kontrollere og dele aktivitetsdata om med myndighederne.

Hvad det betyder

For et hotel i København er rapporten ikke et regnskab over tabte gæster. Den måler boliger og priser på boliger, ikke overnatninger. Vismændene siger direkte, at hotelmarkedet ligger uden for analysen.

For reguleringen er pointen en anden. Mange af boligerne er udlejet under 70 dage. En grænse på dage rammer derfor mange små udlejere, mens en registrering kan skelne dem fra de få, der driver professionelt. Det er den forskel, indlægget fra Dansk Erhverv og Landfolk bygger på. Om regeringens skærpelse får et registreringsnummer med, er ikke oplyst i de kilder, redaktionen har set.