Ministeren vil begrænse turistvisa, efter hoteller meldte om bookinger uden gæster

Et hotelværelse, der er bestilt til to uger og aldrig bliver brugt, er ikke bare et tomt værelse. Det er to uger, hvor en anden gæst kunne have betalt for det. Det er regnestykket bag en sag, der i weekenden fik københavnske hoteller til at tale om visumshopping, og som mandag aften fik udenrigsministeren til at varsle et indgreb.

Hvad hotellerne oplever

Brancheorganisationen HORESTA har spurgt sine hotelmedlemmer i København. Ifølge HORESTAs egen opsummering har 86 procent oplevet tyrkiske gæster, der afbestiller i sidste øjeblik eller ikke dukker op. Undersøgelsen dækker kun medlemmer i København og er ikke et repræsentativt billede af hele branchen.

Go Hotels, der ejer syv hoteller i hovedstadsområdet, bekræfter mønstret over for TV 2. Driftsdirektør Christopher Valentin siger, at antallet eksploderede sidste år, og at personalet nu tjekker reservationslister for gengangere som samme telefonnummer. Kæden har ifølge HORESTA indført forudbetaling og grænser for, hvor lange reservationerne må være.

Hos Absalon Hotels kom reservationerne fra et marked, der ellers er lille for virksomheden. Adm. direktør Karen Nedergaard fortæller i TV 2-indslaget, at de lange bookinger blev annulleret, og at kreditkortene ikke kunne belastes. Danhostels direktør Maria Beck-Tange peger på det samme: reservationer med ugyldige betalingskort, der ikke kan give et gebyr. Hotellerne regner med at kunne sælge værelserne igen, men de færreste gæster booker dagen før.

HORESTAs direktør Jeppe Møller-Herskind vurderer, at tabet løber op i flere millioner kroner for hoteller i København. Han nævner et hotel, der selv har tabt et par millioner. Tallene er HORESTAs og hotellernes egne; ingen myndighed har gjort tabet op.

Tallene bag mistanken

Mistanken er, at nogle reservationer oprettes for at dokumentere et ophold i Danmark, fordi en visumansøgning kræver bevis for overnatning. Når visummet er udstedt, annulleres bookingen, mens rejsen går til et andet Schengen-land. Det kaldes visumshopping.

Antallet af ansøgninger har ændret sig kraftigt. Ifølge oplysninger fra Udenrigsministeriet til Berlingske, som både HORESTA og TV 2 gengiver, indgav tyrkiske statsborgere 10.727 visumansøgninger i 2024 og 44.582 i 2025. Hidtil i år er tallet over 70.000, en seksdobling på to år.

Graf: Gæstearbejde. Data fra Udenrigsministeriet via Berlingske og TV 2, 2024–2026.

Det er ansøgninger, ikke udstedte visa. HORESTA oplyser i en anden opgørelse, at 3.679 tyrkiske statsborgere fik turistvisum i 2024, og at tallet var 45.765 ved udgangen af september 2026. De to rækker måler ikke det samme og kan ikke lægges oven i hinanden.

Det står med småt

Det, der ikke er opgjort, fylder lige så meget. Udenrigsministeriet har ifølge HORESTAs gengivelse ikke tal for, hvor mange tyrkiske statsborgere der faktisk rejser ind i Danmark, eller hvor længe de bliver. Uden dem kan ingen sige, hvor stor en del af ansøgningerne der hænger sammen med falske bookinger, og hvor mange der er almindelige turister.

TV 2 oplyser, at ambassaden i Ankara har lang sagsbehandlingstid, fordi ansøgningerne er så mange. HORESTAs forklaring er, at Danmark har kort behandlingstid og lav afvisningsprocent, og at det gør landet til en indgang. Det er en mistanke, ikke en afgørelse. Ambassaden advarede allerede i december sidste år om, at visumshopping kan give mistanke.

Hvad ministeren har sagt

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) svarer skriftligt til TV 2, at han er opmærksom på problemet. Ministeriet indfører indtil videre en begrænsning af antallet af turistvisa til tyrkiske statsborgere. Det fremgår af HORESTAs gengivelse af indslaget. Hvor stort loftet bliver, og fra hvornår det gælder, er ikke oplyst.

Hvad det betyder

For hotellerne er sagen et spørgsmål om, hvem der bærer risikoen for en booking, der aldrig bliver brugt. Så længe der ikke er et loft, er værktøjerne de samme som i dag: forudbetaling, kortere reservationer og tjek af kortoplysninger. Go Hotels er den kæde, der har fortalt åbent om sine tiltag.

For rejsende fra Tyrkiet, der ønsker at besøge Danmark, kan et loft betyde længere ventetid. Det rammer også de turister, der skal bo på danske hoteller af helt almindelige grunde. Næste fixpunkt er, hvornår ministeriet oplyser størrelsen på loftet, og om Udenrigsministeriet kan fremlægge tal for indrejse og ophold.