Festivalpublikum er vokset 17 procent siden 2019, mens spillestederne har mistet 18 procent

En dansk musikfestival havde i 2024 i gennemsnit 399 tilhørere pr. koncert. Et spillested havde 132. Men det er festivalerne, der er kommet stærkest ud af coronaen: de samlede 1.355.000 publikummer, 17 procent flere end i 2019, mens spillestederne endnu ligger 18 procent under.

Tallene kommer fra Danmarks Statistiks opgørelse af livemusik, som blev offentliggjort 9. december 2025 og dækker 2018 til 2024. Statistikken tæller koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne får honorar, og hvor koncerten er hovedformålet. Dokumentationen oplyser, at data kommer fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, festivalernes hjemmesider og Danmarks Statistiks registre. Publikumstallene er for en del af koncerterne estimeret.

Festivaler: flere og mindre koncerter

Musikfestivalerne holdt 3.400 koncerter i 2024 mod 2.400 i 2019, en stigning på 42 procent. Publikum voksede langsommere, og derfor er den gennemsnitlige koncert blevet mindre: 399 tilhørere mod 483 i 2019. Året før, 2023, lå festivalpublikummet på 1.280.000, så 2024 er endnu 5,9 procent højere.

Statistikken viser ikke, hvilke festivaler der står bag stigningen, og om det er flere scener på de store festivaler eller flere små festivaler. Den viser kun, at koncerterne er blevet flere, og at hver enkelt trækker færre.

Spillestederne er på vej tilbage, men ikke hjemme

Spillesteder havde 697.000 publikummer i 2024. Det er 9,2 procent flere end i 2023, men 18,4 procent færre end i 2019, hvor tallet var 854.000. Antallet af koncerter viser samme mønster: 5.300 i 2024 mod 4.700 i 2023 og 6.900 i 2019.

De regionale spillesteder, som Danmarks Statistik opgør for sig, er tættere på. De havde 649.000 publikummer, 16,3 procent flere end i 2023 og 7,5 procent under 2019. Koncerterne er 4.300 mod 4.600 før coronaen. Kulturhusene har fremgang: 631.000 publikummer mod 567.000 i 2019, plus 11,3 procent. Det har musikforeningerne også, med 301.000 mod 267.000, plus 12,7 procent.

Graf: Gæstearbejde. Data fra Danmarks Statistik, tabel LIVMUS01, 2019 og 2024. Publikumstal er delvist estimeret og afrundet.

Professionelle koncertarrangører, som typisk lejer sig ind i haller og større sale, havde 1.408.000 publikummer, 1,9 procent over 2019. De holdt 1.500 koncerter mod 1.300 i 2019. Folkekirkerne ligger stabilt omkring 340.000 publikummer, mens øvrige arrangører, fra foreninger til private, har 2.313.000 og er 14 procent under 2019.

Hvad tallene ikke siger

Statistikken tæller koncerter og publikummer, ikke omsætning, billetpriser eller overskud. Den kan derfor ikke sige, om et spillested med færre gæster tjener mindre, eller om en festival med flere koncerter tjener mere. Den skelner heller ikke mellem fulde og halvtomme sale, så et fald i publikum kan skyldes både færre koncerter og færre gæster pr. koncert.

Det sidste har betydning for sammenligningen. Spillestedernes gennemsnit pr. koncert er steget fra 124 til 132 siden 2019, fordi antallet af koncerter faldt mere end antallet af tilhørere. Rummene er altså ikke blevet tommere pr. aften. De bliver bare brugt på færre aftener.

Hvad det betyder

For et spillested er sammenligningen med 2019 den hårdeste. Den viser, at næsten hver femte gæst fra før coronaen mangler, selv om fremgangen siden 2023 er tydelig. Tallene lader et spillested stille to spørgsmål til sit eget regnskab: hvor mange billetter der sælges pr. koncert, og hvor mange koncerter der skal til for at dække driften.

For en festival ser billedet trygt ud på overfladen. Men koncerterne er blevet mindre, og det tæller i kalkulen for scener, personale og udstyr, som skal fordeles på flere programpunkter. Næste udgave af opgørelsen dækker 2025 og afgør, om spillestedernes fremgang fra 2023 til 2024 fortsætter. Danmarks Statistik oplyser ikke på forhånd, hvornår den kommer.