Danmark har 32 færre campingpladser end i 2005, men næsten lige så mange enheder
Danmarks Statistik tæller 397 campingpladser i 2025 mod 429 i 2005. Kapaciteten målt i campingenheder er næsten uændret, 89.660 mod 89.977, men Sjælland og Syddanmark er vokset, mens tre andre regioner er skrumpet.
Danmark har 32 færre campingpladser, end landet havde i 2005, men kun 317 færre campingenheder. Danmarks Statistik tæller 397 pladser i 2025 mod 429 for tyve år siden, et fald på 7,5 procent. Antallet af enheder, som er statistikkens mål for kapacitet, er faldet 0,4 procent til 89.660.
Tallene kommer fra Danmarks Statistiks opgørelse af campingpladser, som udkom 15. maj 2026 og viser maksimumstallet for hvert år. Opgørelsen kan ses sammen med de månedlige overnatninger på campingpladser, som Danmarks Statistik senest opdaterede 9. oktober 2026, og de månedlige tal for pladserne.
Færre pladser, større pladser
Nedgangen er ikke jævn. Fra 2005 til 2010 forsvandt 20 pladser, men siden 2010 er antallet kun faldet fra 409 til 397. Det laveste tal i serien er 395 i 2024. I 2025 steg antallet med to. Kapaciteten har siden 2005 ligget mellem 89.000 og 91.000 enheder. Derfor er de pladser, der er tilbage, i gennemsnit større: 226 enheder pr. plads i 2025 mod 210 i 2005.
Kapacitetsudnyttelsen, som Danmarks Statistik opgør som en procentdel, lå i de år, tabellen her bruger, mellem 14 og 18 procent. I 2025 var den 16 procent, samme som i 2023 og 2024. Danmarks Statistiks tabel forklarer ikke tallet nærmere, så det bør ikke læses som belægning på en sommerdag.
Graf: Gæstearbejde. Data fra Danmarks Statistik, tabel CAMP3, udvalgte år 2005–2025. Årene 2005, 2010 og 2015 ligger fem år fra hinanden, resten et år, og aksen starter ikke ved nul.
Regionerne gik hver sin vej
Fordelt på regioner er billedet delt. Region Syddanmark mistede otte pladser, fra 137 til 129, men fik 1.121 flere enheder, fra 29.995 til 31.116, plus 3,7 procent. Region Sjælland har to pladser færre, 62 mod 64, og 394 flere enheder, plus 3,3 procent.
De tre andre regioner har både færre pladser og færre enheder. Nordjylland har 71 pladser mod 79 og 18.550 enheder mod 19.310, minus 3,9 procent. Hovedstaden har 39 mod 44 og 7.898 mod 8.224 enheder, minus 4,0 procent. Midtjylland har 96 mod 105 og 19.797 mod 20.543 enheder, minus 3,6 procent.
| Region | Pladser 2005 | Pladser 2025 | Enheder 2005 | Enheder 2025 |
|---|---|---|---|---|
| Hovedstaden | 44 | 39 | 8.224 | 7.898 |
| Sjælland | 64 | 62 | 11.905 | 12.299 |
| Syddanmark | 137 | 129 | 29.995 | 31.116 |
| Midtjylland | 105 | 96 | 20.543 | 19.797 |
| Nordjylland | 79 | 71 | 19.310 | 18.550 |
| Hele landet | 429 | 397 | 89.977 | 89.660 |
Tabel: Gæstearbejde. Data fra Danmarks Statistik, tabel CAMP3, maksimum for året.
Udnyttelsen er ikke ens
Kapacitetsudnyttelsen følger samme geografi. I 2025 lå Syddanmark på 18 procent, Hovedstaden på 16, Midtjylland på 15 og Sjælland og Nordjylland på 13. I 2005 var rækkefølgen næsten den samme, med Syddanmark øverst på 20 procent og de øvrige mellem 17 og 18.
Syddanmark har altså både flest enheder, 31.116, og den højeste udnyttelse. Nordjylland har 18.550 enheder, men udnytter 13 procent. Tabellen siger ikke, hvorfor, og den siger heller ikke, om forskellen hænger sammen med sæsonlængde, gæstetyper eller antallet af små pladser.
Hvad det betyder
For campingbranchen er det vigtigste ikke antallet af pladser, men hvor mange enheder de tilsammen kan rumme. Her er der ingen krympning på landsplan, men en forskydning mod Syddanmark og Sjælland og væk fra Nordjylland, Hovedstaden og Midtjylland. Hver region har dermed sit eget billede af kapaciteten, og et landsgennemsnit på 16 procent dækker over spænd fra 13 til 18 procent.
Statistikken viser ikke, om pladser er lukket, solgt eller slået sammen, og ikke hvem der ejer dem. Den næste opgørelse for 2026 viser, om antallet af pladser fortsat ligger omkring 400, og om forskydningen mellem regionerne fortsætter.
