Hollandske feriehusgæster faldt 19 procent i august, tyskerne 11 procent

August gav feriehusene 3,85 mio. overnatninger. Sidste år blev det til 4,23 mio. Forskellen er 381.000 nætter eller 9 procent. Det er den største nedgang i nogen overnatningsform, skriver Danmarks Statistik i sin opgørelse fra 9. oktober.

I samme måned steg hotellernes overnatninger med 51.000. Feriehusene trak dermed ned, mens hotellerne trak op, og samlet var der 5 procent færre turistovernatninger i august end året før.

Tyskerne tabte i august, men vandt i juli

Fire ud af fem feriehusovernatninger går til tyskere, så udviklingen hos dem afgør sæsonen. Ifølge tabellen FERIEH1 faldt de tyske overnatninger i august fra 3,32 til 2,95 mio., altså 11,0 procent. I juli var billedet det modsatte: 2,21 mio. mod 1,94 mio. året før, en stigning på 13,9 procent.

Over de tre sommermåneder under ét blev det til 3,3 procent færre tyske overnatninger. Samlet var der 3,1 procent færre overnatninger i feriehuse fra juni til august. Statistikken forklarer ikke, hvorfor måneder og uger fordeler sig anderledes end sidste år, så det er ikke muligt at sige, om efterspørgslen er svundet, eller om den er rykket.

Hollænderne har det sværeste år. De lejede 111.000 nætter i august mod 138.000 i 2025, et fald på 19,3 procent. Antallet af udlejede hus-uger til hollændere faldt 15,8 procent.

Året til dato: små udsving og én stor forskel

Lægger man januar til august sammen, er billedet roligere. Feriehusene har 16,62 mio. overnatninger, 1,3 procent færre end i samme periode 2025. Tyskerne er næsten uændrede med et minus på 0,8 procent og udgør 64 procent af alle nætter. Danskerne ligger 2,6 procent lavere.

Graf: Gæstearbejde. Data fra Danmarks Statistik, FERIEH1, januar til august 2025 og 2026.

Over sundet er billedet et andet. Svenskerne har 6,9 procent flere overnatninger i år, men det er 135.000 nætter. Nordmændene ligger på 314.000, 1,2 procent under sidste år. Sammenlignet med de første otte måneder af 2019 er det en halvering: dengang var det 670.000 nætter. Svenskerne ligger 30 procent under 2019, og hollænderne 11 procent.

Nationalitet	Jan.–aug. 2019	Jan.–aug. 2025	Jan.–aug. 2026
Tyskland	9.288.693	10.716.882	10.632.372
Danmark	4.038.504	4.653.361	4.534.536
Nederlandene	431.132	427.324	385.344
Norge	669.736	317.397	313.657
Sverige	191.823	126.371	135.089
I alt	15.139.290	16.843.623	16.623.925

Kilde: Danmarks Statistik, FERIEH1, overnatninger i feriehuse pr. gæstens nationalitet.

Antallet af udlejede hus-uger fortæller det samme. Fra januar til august blev der lejet 576.200 uger ud mod 580.200 sidste år, et fald på 0,7 procent. Tyskerne lejede 391.900 uger, helt på niveau med sidste år, mens hollænderne gik fra 16.200 til 14.800 uger, altså 8,5 procent færre.

Tallene dækker kun huse, der udlejes af formidlere og indberetter til statistikken. Privat udlejning uden formidler er ikke med, og statistikken viser ikke, hvad gæsterne betalte pr. uge.

Efteråret ligger fast

Danmarks Statistik opgør også, hvor mange hus-uger der var booket ved udgangen af august til resten af året (FERIEH2). Tallet er 188.600 uger mod 188.300 på samme tidspunkt sidste år. Der er 2.000 færre tyske uger (156.800 mod 158.800), men 1.200 flere danske (23.100 mod 21.900). September ligger 1,2 procent under, mens oktober, november og december ligger over.

Hvad det betyder

For en udlejer, der bygger på tyske gæster, er sommeren 2026 ikke et dårligt år, men heller ikke en fortsættelse af 2025. Den store afhængighed viser sig, når en måned som august taber 11 procent: der er få andre markeder, der kan fylde hullet. De danske bookinger til efteråret er den eneste kilde, der vokser mærkbart.

Det åbne spørgsmål er, om hollændernes tilbagegang er et års udsving eller en vane. Næste opgørelse kommer fra Danmarks Statistik i november og dækker september. Den viser, om de bookinger, der stod tilbage ved udgangen af august, blev til overnatninger.