Danmark har 33 procent flere turistovernatninger end i 2015, viser Eurostat
Eurostats nye tal for 2025 viser 40,9 mio. overnatninger i Danmark, 33 procent flere end i 2015. Væksten kommer fra udenlandske gæster, mens de danske overnatninger faldt let sidste år.
Danmark havde 40,9 mio. overnatninger på turistindkvartering i 2025. Det er 33 procent flere end i 2015 og den største vækst blandt Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, viser tal, som Eurostat offentliggjorde 16. oktober. EU som helhed voksede 26,5 procent over de ti år og nåede 3,1 mia. overnatninger.
Tallene dækker alle former for turistindkvartering, altså hoteller, feriehuse, campingpladser og vandrerhjem, og er sat sammen efter EU’s fælles regler. De kan derfor ikke lægges oven i Danmarks Statistiks egne månedstal, som har en anden afgrænsning. Til gengæld er de de eneste, der lader Danmark stå ved siden af naboerne på samme målestok.
Væksten kom udefra
Overnatninger med gæster fra udlandet steg fra 11,2 mio. i 2015 til 17,1 mio. i 2025, en fremgang på 53 procent. De danske overnatninger steg fra 19,6 til 23,9 mio., altså 22 procent. Udlændingenes andel af alle overnatninger er dermed gået fra 36 til 42 procent. Det svarer til, at fire ud af ti overnatninger i et dansk telt, feriehus eller hotelværelse nu er en udenlandsk gæsts.
Sidste år var billedet endnu skarpere. De udenlandske overnatninger voksede 7,9 procent fra 2024, mens de danske faldt 0,5 procent. Forskellen er ikke stor i antal. Den peger dog samme vej som Danmarks Statistiks tal for første halvår 2026: 505.000 flere udenlandske overnatninger og 60.000 flere danske.
Over sundet og over grænsen
Over sundet ser det anderledes ud. Sverige voksede 18,0 procent siden 2015 og har en udenlandsk andel på 27 procent. Norge nåede 28,5 procent og er det land, der voksede hurtigst sidste år, med 5,2 procent. Tyskland, hvor hver femte overnatning er udenlandsk, har stort set stået stille siden 2024.
| Overnatninger 2025, mio. | Ændring 2024–25 | Ændring 2015–25 | Udenlandsk andel | Gæstenætter pr. indbygger | |
|---|---|---|---|---|---|
| Danmark | 40,9 | +2,8 % | +32,9 % | 41,7 % | 6,8 |
| Norge | 40,6 | +5,2 % | +28,5 % | 34,9 % | 7,3 |
| Sverige | 65,6 | +2,3 % | +18,0 % | 26,6 % | 6,2 |
| Tyskland | 440,2 | +0,1 % | +16,4 % | 18,9 % | 5,3 |
| EU i alt | 3.144,7 | +4,1 % | +26,5 % | 48,9 % | 7,0 |
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat, demo_pjan). Gæstenætter pr. indbygger er Gæstearbejdes udregning af overnatninger i 2025 divideret med befolkningen 1. januar 2025. Eurostat opgiver selv 7,0 for EU.
Graf: Gæstearbejde. Data fra Eurostat, 2015–2025.
Med 6,8 gæstenætter pr. indbygger ligger Danmark lidt under EU-gennemsnittet på 7,0 og under Norge. Eurostats egen rangliste toppes af Kroatien med 24,5 nætter pr. indbygger, og landstallet siger intet om, hvor travlt der er i en bestemt by eller på en bestemt kyst.
Danskerne rejser oftere ud end hjem
I en anden udgivelse fra 9. oktober viser Eurostat, hvor europæerne selv tager hen. Danske beboere foretog 8,4 mio. rejser med mindst én overnatning i Danmark i 2025 og 11,5 mio. til udlandet. Kun 42 procent af danskernes rejser gik altså hjemme. I Sverige var andelen 67 procent og i Tyskland 62 procent, mens EU-gennemsnittet var 70 procent. Rejserne omfatter også besøg hos familie og venner og er derfor ikke det samme som overnatninger på hoteller og campingpladser.
Forskellen forklarer, hvorfor hjemmemarkedet vokser langsomt, selv når landet fyldes op af gæster udefra. Danskerne har et alternativ, som svenskerne og tyskerne bruger mindre.
Hvad det betyder
For et hotel eller en campingplads, der vil vokse, er det udenlandske marked fortsat det, der trækker. Det er også det marked, der er mest følsomt over for priser, valuta og konkurrence fra Norge, som sidste år voksede næsten dobbelt så hurtigt som Danmark.
Det åbne spørgsmål er, om 2026 bliver et år med flere hotelovernatninger og færre i feriehusene. Danmarks Statistik opgjorde for august 51.000 flere hotelovernatninger og 380.000 færre i feriehusene, og de samlede tal for september kommer i november. Det er dem, der viser, om sommerens forskydning holdt efteråret ud.
