Restauranter og hoteller er 5,2 procent dyrere end for et år siden

En middag til 1.000 kr. i september sidste år koster i dag cirka 1.052 kr., hvis prisen har fulgt restauranter og hoteller. Havde den fulgt forbrugerpriserne som helhed, var den nået til 1.022 kr. Forskellen på 30 kr. er det, som branchens gæster har mærket det seneste år.

Næsthøjeste stigning i kurven

Danmarks Statistik offentliggjorde 12. oktober forbrugerprisindekset for september. Den samlede inflation var 2,2 procent mod 2,0 procent i august. Hovedgruppen restauranter og hoteller steg 5,2 procent på årsbasis, og kun transport lå højere med 7,7 procent. Transport trækkes op af brændstof, mens fødevarer og alkoholfri drikke faldt 2,1 procent.

Gruppen vejer 7,91 procent i forbrugerprisindekset i 2026. Det betyder, at den fylder omtrent lige så meget i danskernes budget som information og kommunikation og lidt mere end fritid, sport og kultur.

Graf: Gæstearbejde. Data fra Danmarks Statistik, forbrugerprisindekset, september 2026 mod september 2025.

Hotelovernatninger trækker, men ikke alene

Danmarks Statistik opgør også, hvilke varer der bidrager mest til inflationen. Hotelovernatninger vejer 0,87 procent i indekset og bidrog med 0,18 procentpoint til den årlige stigning. Kun brændstof (0,64 procentpoint) og husleje (0,52 procentpoint) bidrog mere blandt de tre største.

Nyheden splitter ikke restauranter og hoteller yderligere op. Hvor stor en del af de 5,2 procent der kommer fra restauranter, og hvor meget der kommer fra overnatning, kan derfor ikke læses her. Det kræver en opgørelse på varegruppeniveau, som statistikken kun leverer i selve tabellen.

Tallene gælder priser, ikke omsætning. En gæst, der betaler 5,2 procent mere, er ikke det samme som en virksomhed, der tjener 5,2 procent mere: råvarer, løn og energi skal også betales. Det er et regnskab, forbrugerprisindekset ikke kan svare på.

Fra sommerniveau til efterårsniveau

Indekset for restauranter og hoteller stod på 111,59 i august og 104,61 i september (2025 = 100), et fald på 6,3 procent på en måned. Året før stod det på 99,42. Den årlige stigning faldt dermed fra 7,6 procent i august til 5,2 procent i september.

Danmarks Statistik forklarer ikke faldet i nyheden. Sæsonen er en nærliggende tolkning, men den er ikke bekræftet af kilden. I samme periode trak prisfald på leje af sommerhuse, pakkerejser og fødevarer det samlede indeks ned fra måned til måned, så det samlede indeks var uændret.

Efterspørgslen på hotelsiden gik i modsat retning af priserne i sommerens sidste måned. Der var 51.000 flere hotelovernatninger i august 2026 end i august 2025, viser Danmarks Statistiks turisttal fra 9. oktober. Udenlandske hotelovernatninger steg med 135.000, mens turistovernatningerne i alt faldt 5 procent. HORESTAs cheføkonom Jonas Kjær pegede på, at hotellerne satte sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger, 4,5 procent flere end i 2025. HORESTA er brancheorganisation og dermed part i sagen.

Hvad det betyder

For en restauratør eller hotelchef er 5,2 procent et gennemsnit, ikke en facitliste. Gruppen omfatter både en kop kaffe, en frokost og en hotelnat, og priserne i København og på Vestkysten udvikler sig ikke ens. Tallet siger mest om, hvad gæsten oplever, og om gæsten fortsat betaler.

Næste tal fra Danmarks Statistik er forbrugerprisindekset for oktober, som udkommer i november. Det viser, om restauranter og hoteller holder over de samlede priser, når sommerprisen er væk. Budgettet for 2027 kan sætte egne stigninger i indkøb og lønninger op mod de 5,2 procent, før en prisforhøjelse regnes som en forbedring.